shutterstock_149250512v2

Det tager mindre end 3 minutter at læse dette blogindlæg

Du er en nar!
Det er i hvert fald den følelse, man sidder tilbage med, når man render ind i en personaleansætter, der ikke er skarp nok til sit job eller udviser respekt for de henvendelser vedkommende modtager. Eller når et job er besat, inden stillingsopslaget er offentliggjort.

At være i den situation, at man skal søge job, kan have mange årsager, hvad end man selv har valgt, eller at det er blevet valgt for én.

Når man ser et relevant stillingsopslag, så starter en seriøs proces, hvor man researcher virksomheden, jobbet og forventningerne. Jeg selv indhenter så mange oplysninger som muligt fra relevante netværk, om virksomheden, forretningen og kulturen.

Det tager tid, for det skal efter min overbevisning gøres, og det skal gøres ordentligt. Jeg bruger selv ca. tre dage på research og at skrive ansøgning og cv specifikt til det opslåede job. Det handler aldrig om bare at tilrette en tidligere ansøgning eller et cv.

Når en virksomhed i stillingsopslaget bruger plads på at skrive;
”Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte…” så tager jeg dem som regel på ordet.
Hvorfor? Fordi jeg ofte får viden om arbejdspladsen, som jeg ikke kan få på anden vis. Hvad er forventningerne, er der nogle ”ildebrande”, er strategien lagt, mangler der kompetencer i teamet etc., og så får man i samtalen en indikation af, om virksomheden er ligeså seriøse i processen som en selv, og her kommer årsagen til, at jeg skriver dette indlæg – alt for mange virksomheder tager ikke ansøgere seriøst nok.

Senest skrev jeg til en kvindelig kontaktperson, hvornår det ville passe bedst, at jeg ringede til hende. Jeg blev mødt af larmende tavshed.
Nærmest samtidig med deadline for ansøgning kom afslaget.

Kære Kent Kordt, Endnu engang tak for din ansøgning som xx.
Vi har haft mange ansøgninger fra kvalificerede kandidater blah blah – afslag.
Hvorfor lade som om man er en åben virksomhed, som gerne vil i dialog med kommende medarbejdere, hvis man alligevel ikke er det?

Jeg er ikke nødvendigvis fortaler for, at alle skal bruge headhuntere til alle jobs, og guderne skal vide, der også er store etablerede headhuntere, der ikke tager ansøgeren seriøst, men vi spiller et spil, som ikke er reelt, fordi ansøgeren hele tiden er overfor en række ubekendte trumfer, der er ødelæggende for processen. Det er spild af tid og ressourcer og skaber en mistillid til virksomheder og processer.

Jeg har lavet en 5 ønsker til personaleansættere, lovgivere og ansøgere, som jeg er sikker på vil spare alle for at bruge unødige ressourcer på ansøgninger, som arkiveres direkte i skraldespanden.

  1. Tag ansøgninger og processen alvorligt – ALTID!
  1. Stillinger, som reelt er besat men alligevel slås op, bør markeres med et rødt kryds (el. lign.), så ansøgere kan se, at man ikke skal spilde sin tid.
  1. Søg kun jobs som er relevante for dig og søg aldrig af pligt.
  1. Pligtansøgninger er ødelæggende for processen og skaber et marked, hvor ansættere tvinges til at filtrere hårdt. En følgevirkning kan være, at så snart der er modtaget ansøgninger fra fem relevante kandidater, så lukkes der reelt for ansøgninger – resten læses ganske enkelt ikke. Love, regler og retningslinjer bør derfor altid afspejle virkeligheden.
  1. Vær så specifik i stillingsopslaget som muligt. Hvis det er et krav, at kandidaten bor i en given by, så skriv det.

 

 

 

 

 

1 Comment

  1. Kære Kent.

    Dejligt at læse et ærligt skriv om hvordan det er at være jobsøgende! TAK for det.

    Jeg står selv i samme situation, og hvor er der meget lort indimellem. Det er som at finde en nål i en høstak. Måske er jeg også blevet mere kræsen eller bare mere selektiv med årerne, men som du skriver, så tager man rent faktisk selve processen dybt alvorligt og bruger enormt lang tid på en ansøgning. Jeg oplevede specielt ved en uopfordret ansøgning, som jeg havde brugt meget lang tid på, at 15 min efter jeg havde sendt den, fik jeg svar tilbage om at der ikke var noget ledigt. En spand koldt vand i hovedet, og følelsen af slet ikke at blive taget alvorligt.

    Og så står jeg netop med de der pligtansøgninger, og tænker: Hvad skal jeg gøre med dem? Hvorfor skal jeg bruge så lang tid på at søge og bruge andres tid på at tage min ansøgning alvorligt, i et job, som jeg reelt slet ikke er interesseret i? Kæmpe dilemma for begge parter, synes jeg.

    Jeg tror stadig på at nålen ligger derude, og når man tager alt balladen rundt om jobsøgningen væk, så gør jeg også alt for at nyde den tid jeg har, indtil jobbet lander.

    God jagt, Kent. Ønsker dig alt det bedste.

    Mange hilsener Ane

Comments are closed.

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)