Foto: Danmarks Radio

Det tager cirka 1 et minut at læse dette blogindlæg om smittende passion og en opfordring til radiostationerne

FONK – det er fedt!

I lørdags fik jeg en sjælden radiooplevelse – sådan en af den der slags der gør glad og får mig til at hoppe i sædet (sad i bilen) og skrue op på max. Årsagen var et nyligt startet radioprogram, som er blevet en yndling hjemme hos os –
FONK! – det er lørdag på P4.

Det er ikke, fordi jeg synes, P4 strøer om sig med program-lækkerier, men dette er ganske enkelt fantastisk. Med dyb passion og indsigt guider Nicolai Molbech og Henrik Milling  igennem den lækreste musik og deler ud af deres enorme viden og ikke tidligere hørte historier og anekdoter. Og så er der selvfølgelig en lille quiz for nørderne (og alle andre), der vil teste sig selv i musikviden.

DETTE er lige præcis, hvad radio kan som Spotify og andre streaming services endnu har svært ved (men som de arbejder på) – værter med noget på hjerte og indhold.

Nicolai Molbech og Henrik Milling er formidable eksponenter for, hvordan radioværter kan være, og hvordan mange værter rent faktisk startede deres karrierer. Derfor kan det selvfølgelig også undre, at radiostationerne ikke gør mere for at skabe plads til personlighed – men det er en historie, jeg allerede har berørt i et tidligere indlæg.

Få glæde i hele kroppen – tag et lyt på FONK! – det er lørdag.

God Påske!

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)