Kent Kordt

Du kan læse dette indlæg om fodbolddommere, og de krav vi med rette må kunne stille til dem, på cirka 3 minutter.

Hvem dømmer dommerne?

Lad det være sagt med det samme – jeg har stor respekt for dem, der vælger at være fodbolddommere, og der er ingen tvivl om, at det er en uriaspost. Dog er det ofte et følsomt emne at diskutere en dommers præstation, selvom vedkommende har stor indflydelse på spillets rytme og fysik.

Jeg tillader mig at tage bladet fra munden, fordi jeg i weekenden var vidne til en horribel dårlig dommerpræstation (set med mine øjne). Jeg var tilskuer til min søns kamp i U16 Vest2 (gruppe), og jeg er ikke bitter grundet resultatet, for min søns hold vandt kampen.

To dygtige hold mødte hinanden i en kamp, som ikke havde det mindste ondskab, grimme frispark eller dårligt sprog (efter hvad jeg kunne høre på sidelinjen). Alligevel var det tydeligt, at dommeren gjorde en del for at tilgodese modstanderholdet.

De små ting med at lade målmanden sparke ud uden for feltet uden først at slippe bolden – det gjorde en anden tilskuer stille og roligt dommeren opmærksom på i pausen. Det er, hvad der sker, og hvis dommeren ikke dømmer det, så fortsætter målmanden jo bare sit spil, og det er helt fair med mig.

Dér, hvor jeg opponerer, er, når en dommer bevidst dømmer til det ene holds fordel (uanset hvad der foregår i spillet). Da jeg var dreng, kaldte vi det en hjemmebane-dommer. Denne dommer dømte to straffespark til modstanderholdet. Det ene for fysisk kontakt, hvor vores spiller holdt modstanderen væk fra bolden i deres fælles kamp om at erobre bolden – en tynd dom i en fysisk sport. Det andet var for hands – en spiller fik en bold skudt op på armen i straffesparkfeltet. Armen var i en naturlig position 10-20 cm fra kroppen, når man tænker på, at spilleren er i bevægelse – den kan fløjtes af en emsig dommer, og det blev den.

Derudover valgte dommeren at give gult kort (tidsbestemt udvisning) til to af vores spillere. Den ene for en kommentar jeg ikke kunne høre, den anden for et frispark som klart blev begået mod ham. Alle på banen var klar over det, og efter at have siddet og kigget på dommeren i flere sekunder trak vores spiller bolden hen til stedet med hænderne. Dommeren havde ikke fløjtet for frisparket, og derfor var der nu frispark til modstanderholdet og gult kort for at tage bolden med hænderne.

Sammenlagt havde vi to hændelser, som gik vores vej, fordi det ville have været for tydeligt, hvis ikke dommeren fløjtede, men resten gik til modstanderen. Et hav af afbrydelser som dommeren benyttede sin ret til med efterfølgende dommerkast, og en episode hvor han råbte vores målmand i hovedet fra 10 centimeters afstand. Igen kan jeg ikke vurdere, hvad årsagen var, men den opførsel fra en dommer er langt fra ønskeligt.

Efter lang tillægstid var det nødvendigt for dommeren at fløjte af og modtage et kram fra modstanderens træner – og det var fortjent, for han gjorde sit til, at de kunne komme tilbage i en kamp de tabte 2-4.

Når jeg vælger at bruge tid på dette indlæg, er det fordi jeg synes, det er nødvendigt at diskutere dommernes indsats og attitude på lige fod med spillere, trænere og forældre. De senere år har DBU haft fokus på forældreepisoder, som helt klart ikke er i orden i forhold til behandlingen af dommere.

En dommer kan have en dårlig dag, være for langt fra spillet etc. – det er, hvad der kan ske – men bevidste handlinger som klart tilgodeser ét hold er ikke acceptabelt og en skamplet for hele dommerstanden og de dommere, der yder en stor indsats. Den dommer jeg så i weekenden var en katastrofe for fodboldspillet.

Jeg er en passioneret forælder på sidelinjen, som højlydt hepper på min søns hold. Jeg taler ikke grimt til modstandernes spillere, og hvis en bold sparkes udover linjen, hvor jeg står, så er jeg ikke den, der undlader at samle bolden op, fordi den er til modstanderholdet. I forrige sæson så jeg en kamp, hvor dommeren var exceptionelt god for spillet og begge hold, og efter kampen roste jeg ham med ordene, ”det var sæsonens bedste dommerpræstation, tak”. Hvorfor denne beskrivelse af mig? For at understrege at forældre ikke nødvendigvis er monstre, der er efter dommeren – men, jeg tillader mig at stille krav, og som minimum bør vi kunne evaluere indsatsen.

I næste weekend står jeg passioneret og hepper igen, fordi drengene fortjener det.

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)