Obama

Det tager 2 min at læse dette blogindlæg

Ja ja ja – f*ck dig

Feedback er en gave, nogenlunde sådan udtrykker jeg det, når jeg sidder med en medarbejder, som skal have feedback. Jeg er udemærket klar over, at nogen af dem har rystet på hovedet af mig, når de eksempelvis har modtaget feedback med indhold, der kan forbedres, for hvor meget gave er det lige?

Jeg skal nok forklare det dersens gave-udtryk lige straks.

Hele livet igennem er vi afhængige af feedback. Når vi er børn, er det vigtigt, at de voksne guider os gennem barndommen med feedback i form af mimik, gestikulationer og ord. Jeg husker, da min datter skulle lære at cykle (uden støttehjul), og jeg løb bag ved hende og holdt fast i et kosteskaft, alt imens jeg forpustet sagde, det går godt – se selv du kan jo godt.

Men også når vi får kærester, er feedback essentiel. Tænk hvis vi blev mødt af larmende tavshed efter at have fortalt en kæreste, at hun så dejlig ud (det er selvfølgelig også en form for feedback) – men det rareste er dog at få et smil og høre et tak.

I trafikken får vi feedback konstant – biler der dytter, cyklister det giver dig fingeren, eller fotovognen der blitzer.

Al ovenstående feedback er som oftest brugbar feedback, som passer til situationen, og alt efter kompleksiteten kan feedbacken være mere eller mindre fyldig. Men, der er ét sted, hvor vi ikke er specielt gode til at give feedback, og det vel at mærke et sted, hvor vi i dén grad har brug for viden – i jobansøgningens afslag.

Gennem den seneste tid har jeg haft lejlighed til at søge forskellige spændende stillinger, som jeg havde lyst til at bestride. Nogle har åbnet mulighed for interviews og samtaler, andre har ikke givet noget – bortset fra et afslag, og det er dette afslag, jeg mener, vi skal blive bedre til.

Mere end noget andet har vi jo brug for feedback, når vi er i den situation, at vi får et afslag. Hvorfor? Er mine kompetencer ikke tilstrækkelige? Hvad gjorde udslaget? Hvad har den valgte kandidat, som jeg ikke har? etc.

Retfærdigvis skal det siges, at jeg har fået to brugbare afslag, som skiller sig positivt ud fra mængden fra henholdsvis AgF (Aarhus) og Tivoli (København).

Og lad mig så slutte af med hvorfor feedback er en gave. Fordi det er det, vi kan justere vores liv og vores arbejde efter. Det er det, der gør os bedre i stand til at komme videre i enhver henseende.

Feedback – det er noget, vi giver til hinanden (lidt inspireret af Danmarks Radio)! 😉

 

 

 

 

1 Comment

Comments are closed.

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)